Secher Systemhus
– effektiv byggeproces og bæredygtige løsninger
Secher er din kompetente rådgiver og leverandør når du skal bygge nyt hus eller tilbygning, og hvor effektivitet i byggeprocessen, lavest muligt energiforbrug og bæredygtige materialer har høj prioritet.
Secher Systemhus er et koncept, hvor vi bygger råhuset på vores eget værksted. Herefter fragter vi huset til byggepladsen, og hvor vi foretager alle nødvendige trykprøvninger. Vi opfører råhuset eller basiskonstruktionen til en tilbygning, tagrenovering eller første sal - og garanterer at bygningen er lukket og tæt på blot én dag.
Vi kan opføre og lukke et hus på op til 200 kvadratmeter på én dag, og som minimum lever op til energikravene for 2015. Vi kan også opfylde energikravene for 2020, hvis dette ønskes. Resultater viser, at med et Secher systemhus kan vi reducere byggetiden med op til 50%.
Det er vores mål løbende at udvikle Secher Systemhus, så vi konstant er på forkant med de kommende myndigheds- og byggekrav. Sechers store viden og erfaring er etableret og udviklet i tæt samarbejde med kompetente arkitekter, rådgivere samt specialister i produkter inden for energiforbedringer (jordvarme og solceller).
Konceptet blev introduceret i 2007 og er specielt velegnet til lavenergi- og passivhuse.
Materialer har afgørende betydning for husets levetid, udtryk og indeklima. Vi har i gennem årene oparbejdet stor erfaring med anvendelse af materialer set ud fra et bæredygtigt perspektiv. Går du og drømmer om at bygge nyt, bygge til eller bygge oven på så Kontakt Jesper Secher på mobil 22 14 14 77 for at høre mere eller få et uforpligtende tilbud.