Det har været en helt igennem positiv oplevelse at bygge hus med Jesper Secher ved roret. Jeg valgte medbyggerløsningen, hvor jeg med min fars hjælp selv stod for en del både indvendigt og udvendigt. Råhuset blev rejst på et døgn, hvorefter vi kunne bruge sommeren på de dele, vi selv ville stå for. Hele vejen igennem har vi fået god rådgivning og har kun oplevet lydhørhed og hjælpsomhed i forhold til at få tilpasset projektet mine ønsker og ikke mindst evner. For mig har det været en super måde at bygge på. Det at være med i hele processen og få et indblik i, hvordan de forskellige dele hænger sammen samt konkret at have været medbygger, har absolut givet mig mere ejerskab af mit nye hjem.
Vi opfylder alle dine drømme til dit nye hus. Secher Systemhus er det fleksible byggekoncept, der opfylder dine individuelle ønsker til konkurrencedygtig pris.